Simon Tøgerns 1. maj-tale
Af Simon Tøgern, formand for HK/medie & kommunikation København 1. maj er arbejderbevægelsens internationale kampdag! Sådan plejer vi at sige. Men når man kigger ud over forsamlingen her – eller på deltagerne på alle de andre 1. maj-arrangementer ud over landet – så er ”kampdag” jo ikke just det udtryk der først falder en ind. Og det er jo kun godt! Det er jo udtryk for arbejderbevægelsens vigtigste historiske sejr: Nemlig, at den politiske kamp her i landet – trods alt - foregår under demokratiske former. Men sådan er det jo ikke alle steder på kloden. I mange lande er det forbudt at demonstrere og mødes den 1. maj. Det er der desværre ikke noget nyt i. Har I hørt om oliearbejdernes demonstrationer i Basra i Irak? Nej vel! Det…